choosesafety.dk

Det var en gruppe af friske og modige unge drenge og piger fra 8. Klasse som kom forbi Sorø med deres klasselærer sidste fredag.
Klassen havde en temadag og eleverne mødte op i Sorø Hallen uden helt at vide hvad de skulle. Det eneste deres lærer havde fortalt dem, var at de skulle være fysiske.

Med tilråb som “FEDT”, “YES MAN” og “DET BLIVER GODT” var de alle top motiverede og klar til at komme igang.

Efter en lille opvarmning, hvor de lige kunne få pulsen op og få lidt kontakt til deres krop arbejde de med placering, sikre afstande og det at sige fra og stop, når mennesker kommer for tæt på os i situationer, hvor vi bør være opmærksomme på sikkerhed.

Det ledte naturligt over i stop-øvelser og små scenarier, hvor de fysisk kunne arbejde med at stoppe en person som går for tæt på eller forsøger at tage fat i eller slå dem.
Det skulle naturligvis følges på med lidt bevidsthed om hvor simpel en reaktion altid må være inden vi kan bygge en eventuel modhandling på

Dernæst skulle de naturligvis arbejde med albuer og knæ i umiddelbare og naturlige modhandlinger, hvilke de slutteligt fik mulighed for at øve lidt på sparkepuder også.

En god time en fredag aften, hvor flere fik lidt aha-oplevelser omkring det at forsvare sig selv og følelsen af at have den positive aggression i sig.

UDSÆT

Du prøvede at gå fra fra personen som skubbede dig. Du reagerede ikke på de råb som gruppen kastede i din retning for at nedværdige dig. Nu står du omringet eller med en placering så eneste vej ud af konflikten er igennem den mand som netop vil en konflikt.

At udsætte konflikten handler om at nedtrappe den konflikt som er startet og som risikere at udmønte sig i vold og overfald.
Når du udsætter en konflikt forsøger du enten at løse konflikten verbalt, måske ved at devaluere dig selv som mål, berolige den aggressive person, verbalt at give det som angriberen ønsker (bekræftelse af eget ego) eller strække tiden lang tid nok verbalt eller om nødvendigt fysisk til at du fysisk kan undslippe situationer og bringe dig selv i sikkerhed.

Forsøger du at nedtrappe en konflikt er det essentielt at tale anerkendende og neutralt. Det vigtigste i talen er ikke at ramme det som en angriber oftest er mest på virket af: sit ego. Det er altså vigtigt ikke at tale nedsættende eller bedrevidende. En person som er istand til og ønsker fysisk vold som løsning er med stor sikkerhed ude af stand til at tilgå sine hjernes fulde kapacitet og frontlapper især. Snarere er personen styret af sin krybdyrshjerne, hvorfor vi kan vælge at bekræfte personens instinkter og ego. Det gør vi bedst med neutral tale og ved at devaluere os selv som mål. Altså gøre os selv til noget som ikke er en trussel og derfor ikke værd at overmande for alfahannen i flokken

Bliver det nødvendigt at handle fysisk må du altid huske at alle fysiske handlinger har konsekvenser. Det kan optrappe. Det kan fungere eller ikke fungere og dermed er der altid en risiko for at gøre situationen værre. Jeg minder dig derfor om HUSK og KATA, som jeg tidligere har skrevet om.

Derudover anbefaler jeg helt klart at anvende det kun absolut nødvendige og kun det som skal til for, at du sikkert kan fjerne dig fra stedet og personen som udgør en trussel. Løb, skab opmærksomhed og begiv dig til et sikkert sted med mange mennesker eller myndighedspersoner.

UNDSLIP

Du forsøgte virkelig at undgå en konflikt. Du undgik de problematiske steder. Du gik fra grillen, hvor ham med de onde øjne forsøgte at nedstirre dig og provokere.

Men her står du nu med en person helt oppe i dit ansigt. Manden fra grillen rejste sig, dada kiggede væk og kom op til disken for at bestille en ekstra cola og skubbede selvfølgelig til dig med ordene: “Hey, se dig dog for, din lille nar”.

Undslip – men hvordan og hvorhen. Du står her jo og skal lige til at bestille. Du er vel også ret til at være her. Du forsøgte at undgå en konfrontation ved at kigge væk og nu står han lige ved siden af dig og giver dig ovenikøbet skylden, for noget du ikke har gjort.

Det er så fristende at forestille sig et nærmest filmisk scenarie: du føler dig truet og retfærdigheden er ved at lide et knæk, for I har jo begge ret til at være her. Du må sige noget stærkt for at stoppe ham, når han så ikke stopper, men skubber dig sparker du ham hårdt i knæet, giver ham først en hånd på struben, efterfulgt af en albue i tindingen og et knæ mod næsen. Han går i knæ og du bestiller din mad roligt mens hans kammerater trækker ham til siden, undskyldende.

NEJ, VEL…

Det sker kun på film. Det er endnu mere sandsynligt at det ender i et gruppeslagsmål med hans to venner og politi som kommer for sent til at sikre at ingen kommer til skade og formodentlig en plet på straffeattesten.

Undslip – Sig noget: undskyld ikke og sig ikke noget provokerende. Øv dig i neutrale sætninger.
“Aj, det var også uheldigt, disken er din. Jeg tror, jeg har mere lyst til indisk mad idag…God aften til jer”

Gå roligt men bestemt. Vær venlig og sikker på at dine to vigtigste vidner: dig selv og ejeren af grillen har set at du intet har gjort for at starte en konflikt og selvsikkert sørgede for at ingen kom til skade i dag.

UNDGÅ

Første skridt i det effektive selvforsvar er at undgå situationer, hvori en konflikt kan opstå. Det er dog ikke altid muligt og det gamle mundheld: Du skal bare lade være at være der hvor der er ballade – er dybest set ubrugeligt.
Naturligvis bør du være opmærksom på hvilke steder du færdes. Ved du at en særlig bar, en bestemt park eller gadehjørne ofte er centrum for ballade og optøjer måske endda på særlige tidspunkter?
Ja, så er det faktisk dit eget ansvar at undgå disse steder.

Ved at undgå specifikke steder og tidspunkter kan vi navigere udenom en del konflikter eller risikozoner for overfald.

Men hvad nu hvis…

Måske er du kommet sent fra arbejde. Du skal være alene hjemme og tænker at det der med at stå og tilberede aftensmaden til dig selv i dag er særligt spændende. Du beslutter dig for at gå ned på hjørnet og købe lidt fastfood på grillen. De er kendte for deres lækre spyd og sprøde pommes frites.
Da du kommer derned hilser du høfligt på ejeren og nikker venligt til de tre typer som sidder ved det eneste bord på grillen. Typer er de, for du vurdere straks at de nok ikke er byens bedste børn.

Ganske rigtigt sender den ene af dem da også nogle skumle øjne mod dig og flytter ikke sit blik. Hvad gør du? Du kigger menuen igennem på væggen og kommer selvfølgelig til at kigge hen mod bordet igen, for din intuition har tydeligt fortalt dig at du føler dig lidt utryg
Men…
Du har da også lov at bestille lidt mad og komme på grillen, det er jo ude i det offentlige rum. Måske føler du dig en smule provokeret og intimideret, så du vælger at kigge endnu engang og straks kigger fyren op på dig igen. Scanner dig fra top til tå og kigger dig så direkte i øjnene med rynkede bryn og en sitrende overlæbe.

Undgå…

Det er dit valg nu.
Du kan holde på din principielle ret til at stå i grillen, til at fastholde blikket selv og gå ind i den, indtil videre, mentale magtkamp som netop er gået igang. Det er abedansen – to egoer som ligesom to alfagorillaer puster sig op og afmærker territorie.
Eller du kan kigge væk, lade egodansen passere og tillade at fyren måske føler sig som en rigtig alfa, der ejer hele verdenen, bestille din mad og scrollet lidt på din mobil eller ganske simpelt forlade grillen igen og få din aftensmad et andet sted.

Det er dit valg. Men hvem lader du vælge. Fyren som ønsker en konflikt? Dit ego som tror det handler om at vinde? Eller dit selvværd som ved at dette blot er en abedans, med det eneste formål at starte en konflikt fremfor at undgå den?

Det er dit valg.

Når uheldet er ude og overfaldet er i gang reagerer kroppen umiddelbart i chok og refleks. Dette har vi været inde på i et tidligere indlæg. Men hvilken proces er det som går i gang i hjernen, for at afkode situationen, vurdere muligheder og handle. En populær model i selvforsvar er hentet fra det amerikanske luftvåben og kaldes et OODA loop. Modellen er udviklet af Oberst John Boyd.

Det er naturligvis et akronym og fungerer derfor bedst på engelsk; men her skal vi kort gennemgå processen og bedst muligt oversætte modellen.

OODA står for Observe – Orient – Decide – Act og er en cirkulær proces som hjernen instinktivt følger for at behandle og handle på de data den modtager i en situation som kræver handling. Lad os tale loopet ind i en situation:
Du står overfor en person som har været verbalt truende og lagt op til en konflikt. Pludseligt ser du ham løfte den ene arm, trække den lidt bagud og en knytnæve hastigt skyde frem mod dit ansigt.
Nu går din hjerne i gang:

Observe (Observer): Dit syn registrerer en handling. Armen der pludseligt bliver truende og knytnæven som farer mod dit ansigt. Din hjerne registrerer i første omgang udelukkende handlingen og lagrer den som bevægelse af et objekt der nærmer sig dit ansigt. Observationen er ret nøgtern og optager neutralt alle indtryk som det de er. Handlinger med mulige udfald

Orient (Orienter): Nu går din hjerne igang med at finde kontekst, risikovurdering og mulige udfald af scenariet. Det vil sige at du vurdere og bedømmer om knytnæven som nærmer sig er farlig og kan skade dig.  I denne fase spiller mange faktorer dog pludseligt ind. Da hjernen her forsøger at afkode situationen vil kultur, baggrund, personlighed og menneskesyn influerer på hastigheden og valgmuligheder. Erfaringer og oplevelser som ligner denne konflikt vil også påvirke processen. Orienteringsfasen kan altså påvirke den tid det tager at reagerer, da hjernen skal igennem mange lag for at kunne handle.

Decide (Beslutning): Først når hjernen har observere og vurderet i orienteringsfasen, kan du med disse oplysninger opstille hypoteser for hvad der kan ske og hvad din handling derfor bør være. Din hjerne vil reelt gennemgå flere handlemuligheder i søgen efter en optimal handling, som både skal stemme overens med det angreb du er udsat for, samt din baggrund og dit menneskesyn. Efter at have gennemgået flere muligheder bestemmer din hjerne sig for reden mest optimale handling. Det er altså først her at du bestemmer dig for hvilken handling som er mest hensigtsmæssig for at afværge den fare du lige har vurderet, for at afværge og eventuelt gengælde eller stoppe eventuelle nye angreb.

Act (Handling): Processen er nu nået til den reelle handling, som vil indholde selve forsvaret og eventuelt et modforsvar. Det er altså reelt først nu, der kan ske en fysisk handling som at løfte dine egne arme til forsvar, bevæge dig ind i angrebet for at afbøde styrken og plante din albue på kæben af overfaldspersonen. Handlingen vil, hvis den ikke er blevet afbrudt af flere angreb, begynde et nyt OODA loop, hvor du nu instinktivt vil afkode effekten af din handling og om den forsårsager din forventede reaktion hos modstanderen.

Når du står overfor en trussel, en farlig situation eller et overfald allerede er igang må dine virkemidler, metoder eller teknikker kunne anvendes uden for komplekse strategier og tankemønstre. Du skal let kunne huske og udføre dit modangreb eller dit forsvar. Jo mere simple metoder du har til rådighed, jo større chance for at du faktisk gør det. Din første teknik må altså rumme en slags perfekt mulighed. Den skal overholde nogle særlige kriterier, hvorfor jeg kalder den perfekte teknik for HUSK. Husk at din hjerne som udgangspunkt reagerer på en konflikt ved at fryse eller låse.

Derfor H.U.S.K.:

Hurtig: Fordi den simple teknik eller kombination du har brug for skal kunne udføres uden forberedelse. Aktion er altid hurtigere end reaktion, så den person som starter overfaldet har allerede en fordel på tiden. Teknikken som er naturlig i din krop vil du kunne udføre hurtigst. Så forsøg ikke at opfinde en teknik eller nødværge; men anvend en bevægelse, et forsvar eller et modangreb som er helt naturlig for dig at kunne udføre uden træning.

Universel: Uanset hvilket angreb eller overgreb du bliver udsat for, skal din teknik kunne anvendes. Den må ikke afhænge af højre eller venstre. Den må ikke skulle justeres. Det skal være en teknik du automatisk kan afværge med og gå direkte videre til dit reelle forsvar, modforsvar eller flugt.

Simpel: I den choktilstand vores krop og hjerne umiddelbart er i, når det pludselige overfald er igang, har vi ikke adgang til komplekse motoriske handlinger og overvejelser. Den teknik du skal reagere med, må altså være så simpel at den simulerer dine instinktive bevægelser og handlinger. Kun sådan kan du sikre at et overfald stoppes og din angriber ikke lykkes i den kæde af handlinger, som vedkommende med sikkerhed har forberedt sig på. Du skal simpelt kunne bryde denne kæde.

Kampberedt: Teknikken må være sådan at du naturligt kan følge op på den. At der er en naturlig overgang for det spontane forsvar til den taktiske afvigelse eller modforsvar. Det kan både betyde muligheden for at følge op med en kontrateknik, et angreb for at stoppe overfaldet eller muligheden for at løbe, at flygte.

At flygte og løbe er oftest det sikreste og givetvis det juridisk mest korrekte og sikre at gøre. Kun der, hvor du ikke kan komme væk eller personen som overfalder kan løbe dig op igen, er det nødvendigt og legitimt med et modforsvar eller forsvarsangreb.