Uanset vores træning, vores baggrund og vores professionalisme, viser al erfaring at den første, umiddelbare og naturlige respons på et uventet angreb er “refleksen”.
Helt instinktivt vil vi i en faresituation flytte al fokus til vores ældste del af hjernen: Reptilhjernen.
Vi får et chok, kroppen reagerer refleksivt og vores hjerne går i overlevelsesmodus. Bliver vi i chokket vil instinktet herefter automatisk facilitere en ud af tre mulige handlinger: Frys, Flygt eller Fight
Bliver vi i denne cyklus vil kroppen gå på autopilot og alle handlinger omend defensive, vil hvile i instinktet. Det er her vi ser ofre blive handlingslammede eller handle ulogisk. Kroppen vil ganske enkelt forsøge at afværge situationens krise ved at gøre det den gør nemmest. Du kender det måske fra mindre kriser eller konflikter, hvor mange afværger ved at begynde at rydde op eller gøre rent.
Vi må derfor opøve vores selvforsvar udfra denne genetiske forståelse. Acceptere at kroppen vil handle i refleks. Altså træne blokering og afværgelse med udgangspunkt i kroppens naturlige respons: Hænder mod ansigtet. Vi beskytter vores hoved, hjerne, kommandocentral.
Når vi således har formået at afværge kan vi arbejde os tilbage til intelligensen. Forsøge at få overblik og “damagecontrol”. Træne og opøve naturlige bevægelsesmønstre som tillader os at vende situationen til vores fordel. Alle øvelser må være baseret på realistiske konfrontationer.
Dermed kan vi gennem gentagelse, øvelse og accept af vores instinktive handlingsmønstre sikre, at vi ikke bliver i chokket og dermed kun kan handle instinktivt.
Vi accepterer instinktets umiddelbare reaktion og bygger vores intelligente handlinger ovenpå dette.