Verbalt selvforsvar

Der er et stort fokus på sproget og sprogets betydning i konflikter – med god grund. Med sproget påvirker, manipulerer og angriber vi hinanden. Vi kan tale om forråelse i sproget, som nødvendigvis kan være med til at optrappe konflikter.

Derfor taler vi om verbalt selvforsvar.

Jeg er inspireret af Rory Miller, som siger det lettere provokerende; og let forståeligt:

”Hvis nogen siger: Luk røven eller jeg smadrer dig, og dette eskalerer til en fight, vil du få ret svært ved at bevise at du udøvede selvforsvar, hvis du ikke bare holdt din mund. Selvforsvar handler om at forsvare din krop, ikke din stolthed”

Det er helt essentielt bevidst at arbejde med forebyggelse. At forebygge det voldelige møde kræver udover opmærksomhed også bevidsthed om din egen rolle i en konflikt. Når vi ikke er i fasen, hvor et overfald er fysisk; men hvor der endnu er kommunikation eller blot en overfusning eller et tilråb på gaden; har vi selv en aktiv rolle i at undgå eskalering.

Den hyppigste årsag til at en verbal konflikt optrappes til vold er stolthed. Jeg følte mig ramt! At føle sig ramt er en reel følelse; men hvordan du handler på det, er op til dig selv og dit selvværd. Dit selvværd bliver ikke ramt, kun din stolthed. Hvis du lader stolthed svare, vil du uvægerligt deltage i en optrapning af konflikten og en voldelig situation kan blive uundgåelig.

Verbalt selvforsvar er at være bevidst om dit sprog og din kropsholdning i det øjeblik du føler dig personlig ramt eller såret. Så længe din ejendom, din krop eller dit liv ikke er under fysisk angreb er sproget dit vigtigste redskab til at forsvare dig selv.
I det verbale overfald er angreb IKKE det bedste forsvar. Snarere tværtimod.

Tilbage til Rory Millers citat. Du kunne jo bare have lukket røven, holdt din mund og vendt dig bort fra stedet.

Lyt til hvad der bliver sagt, undvig angrebet ved ikke at angribe tilbage, blot fordi du føler dig såret. Gå fra stedet.

Du har intet at miste. Din stolthed er helt din egen.

 

Succesrig dag med teenagere

Endnu engang fik en gruppe piger mulighed for at arbejde med opmærksomhed, sikkerhed og selvbevidsthed. Pigerne fra 7. Klasse fik lov at opleve en workshop på to timer; med fokus på fakta om sikker færden, alkohol og fysisk selvforsvar.

Med baggrund i faktuelle undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen var pigerne i dialog om den kaotiske teenageperiode, hvor fester bliver lig fællesskab og adgangen til alkohol bliver aktuel. Sammen så vi på konsekvenser, muligheder og holdninger til alkohol og fællesskabers betydning for individets og gruppens selvbillede.

Pigerne arbejdede derefter med kropssprog og bevidsthed om deres omgivelser. Vi kiggede sammen på personlige grænser for opførsel og fysiske grænser for egen intimssfære.

Teknisk gik pigerne igennem enkelte scenarier og arbejdede systematisk med teknikker som er let tilgængelige og ikke komplekse, så de oplever en reel og realistisk mulighed for at kunne forsvare sig selv.

Med udgangspunkt i det naturlige flinch eller chokrefleksen arbejdede pigerne med naturligt forsvar og umiddelbare, frigørende teknikker og modangreb, for at styrke deres egen sikkerhed og forståelse for, hvad det kræver at undgå, opdage og handle.

Workshoppen sluttede med en kort introduktion til forældregruppen omkring temaet for dagen og dialog om, hvilket ansvar der påhviler forældre i teenageårene omkring unge sikkerhed og trivsel

 

Opmærksomhed…

Jeg havde lige været til træning. Vi er i vinterhalvåret og det bliver tidligt mørkt. Det er ikke sådan at jeg har nødigt at gå ad skumle stier og veje på min vej; men jeg kommer nu engang til at krydse en fodboldbane og gå ad en smal ubelyst sti langs nogle rækkehuse. Der er stille og ikke meget mere plads en at gå en ad gangen, så jeg prøver altid at være lidt opmærksom, for ikke at buldre sammen med nogen.

Denne specifikke aften går jeg ikke alene. Jeg følges med en af mine medinstruktører og tre elever. Vi går tæt, for snakken går, der bliver grinet og vi larmer en del. Vi er altså ganske synlige: ikke via synet men via den larm vi laver.

Godt 50 meter nede ad stien kan jeg se en silhuet komme gående ind på stien. Jeg vurderer, at det er en enkelt person: en kvinde eller ung pige. Som afstanden mindskes ser jeg at hendes blik er rettet nedad og et svagt lys skinner i hendes ansigt.

Da hun er lige foran mig, tæt på at kollidere opdager hun, for sent, at jeg står lige foran hende. Hun får et chok, og kommer med et lille hvin. Jeg undviger naturligvis og ser at hun har gået og kigget ned i sin mobil og samtidigt haft høretelefoner i ørene og lyttet til musik.

Jeg advokerer ikke for paranoia. Jeg taler for og om opmærksomhed. Havde hun været opmærksom på at hun gik ind på en ikke belyst sti, valgt at kigge op de 100 meter den er, måske tog høretelefonen ud af det ene øre, ville hun have opdaget og været forberedt på en, i dette tilfælde, uskyldig kollision.

Men hvad nu hvis? Min hensigt denne aften var at gå hjem; men erstat min figur med en person hvis hensigt er at stjæle, gøre skade, misbruge!

Opmærksomhed er det stærkeste forsvar

Keep it simple

Det er ikke altid nemt at holde tingene simple. Efter sigende skulle Einstein selv være citeret for at have sagt følgende:

”Simplicity is NOT a very simple thing”

Om han har sagt det eller ej, jeg oplever det er sandt. Især når vi taler selvforsvar er princippet om enkelthed grundlæggende. Der er et utal af systemer og tilbud, hvori der undervises i et overvældende antal forskellige teknikker til alskens mulige og umulige situationer.

Keep it simple – Kroppen vil altid reagere i chok eller refleks under et angreb og vore teknikker må både tage udgangspunkt i dette, samt være af så simpel en karakter at det ikke kræver for store ressourcer intellektuelt at udføre dem.

Jo mere enkelt, jo større chance for at du kan anvende dem i en virkelig opstået situation. Udfordr blot din instruktør og se om denne kan simplificere sin tilgang til selvforsvar. Det sikrer både instruktørens og din sikkerhed

Overfaldets 3 mål

Det kan give mening at kigge lidt ind i, hvad det er en gerningsperson egentlig er ude efter. Selvom dette kan synes, at være mange ting, kan vi opsummere det i 3 essentielle mål for overfaldet eller konflikten.

I et overfald ønsker gerningspersonen:

1. Dine værdier: magt, penge, mobil, ejendele

2. Din krop: magt, voldtægt, misbrug, smerte

3. Dit liv: magt, vold, død, afslutning

Det kan se voldsomt ud, og det kan det også være eller blive. Med fokus på hvad det er den anden ønsker, giver det os dog mulighed for at handle udfra motiv og dermed mere sikkert end, hvis vi ikke vover at kigge på kategorierne og de mulige udfald.


Forskellige motiver kræver forskellig handling. Samtidig er der desværre ikke en facitliste til hver enkelt kategori.

Det kommer altid an på . . .

I nogle tilfælde, hvis det er ens værdier, der er målet, kan det virke hensigtsmæssigt blot at give dem bort og dermed sikre både krop og liv. Det er blot ikke altid muligt, for måske ønsker gerningspersonen mere end blot penge, måske bliver du til et vidne, eller måske er den værdi du har med dig mere værd en blot en ting man kan give bort.

Men det er dig selv som står med valget og med den eller de handlinger, der deraf kan blive nødvendige.

Der er altså ikke nemme løsninger; men med den rette træning og opmærksomhed, kan du have en værktøjskasse af muligheder, teknikker og handlinger, hvilke stiller dig bedre uanset situation.

Handling øger sikkerheden

Vi har alle forudsætninger for at forsvare os selv. Vi er disponeret til overlevelse og med den rette træning ie. selvforsvar der virker og som tager udgangspunkt i kroppens naturlige reaktioner, øger vi chancen for succes

Vi tager udgangspunkt i det blotte faktum, at første prioritet er at agere – at handle.
Fokus ligger på at tildele det enkelte menneske redskaber til brug i kritiske situationer, samt i høj grad at vække opmærksomheden og responsevnen. Det at være opmærksom og kunne respondere vil resultere i evnen til at handle fremfor at fryse i en krisesituation.
Det ligger latent i vore gener af reagere, når vi bliver udsat for en trussel.

Uden bevidst arbejde med selvforsvar kan vi blot ikke garantere hvorvidt vi:

Fryser – og dermed bliver ofre

Flygter – hvis dette overhovedet er muligt

Fighter – og dermed øger vore chancer for vores sikkerhed

Det kræver ikke mange års træning og særlige, avancerede teknikker. Det er bevidst arbejde med opmærksomhed, selvtillid og lettilgængelige redskaber og simple teknikker.

“Under et overfald er der ikke tid til at ringe 1-1-2 efter førstehjælp – Det er DIG, som er din egen første hjælp”

De tre D’er: Defend

Statistisk er det kun 3% af alle konfrontationer eller konflikter som ender i et fysiskt, voldeligt scenarie. Heldigvis undgår eller afværges de fleste situationer uden brug af vold.

Er overfaldet uundgåeligt er det dog nødvendigt at have redskaber, evner og teknikker til at forsvare sin ejendom, sin krop og sit liv.

Takket være evolutionen er vi bygget til og genetisk gearede til at håndtere sådanne situationer, hvor undvigelse og verbale færdigheder ikke længere er nok.

Især de grovmotoriske bevægelser der involverer brug af knæ, albuer og skub er umiddelbart til rådighed. Med udgangpunkt i chokket og den refleksbetingede reaktion, kan vi træne handlinger, agéren og modforsvar og dermed vende situationen.

Igennem arbejde med frygthåndtering og teknikker der direkte bygger på kroppens egne reflekser, kan vore muligheder for ikke at ende som offer; men som aktivt handlende forsvarer af os selv, forbedres og øges og sikres.

Vilje, determination og følelsen af sikkerhed og styrke er fundamentet for en effektiv selvforsvarsteknik, som må og skal tage udgangspunkt kroppens naturlige bevægelses- og reaktionsmønstrer.

De tre D’er: Defuse

Har vi ikke opdaget en forestående konflikt tidsnok til at navigere udenom eller er den konfliktsøgende part fulgt efter os, må vi benytte os af vores andet D, nemlig Defuse – nedtrappe, de-eskalere, afværge, afdramatisere.

Vi må opbygge en værktøjskasse fyldt med konflikthåndterende redskaber. Disse redskaber skal dels kunne stå mål med den forestående trussel, og oprigtigt søge at afværge og nedtrappe situationen. Samtidigt må de struktureres og udføres på en måde, så de fortsat sikre vores sikkerhed, hvis situationen alligevel eskalere og bliver til en fysisk konfrontation.

Vores første skridt er at fastholde og opbygge en dialog. Sålænge en dialog er igang, er der fortsat en chance for at afværge den fysiske konflikt. Derudover vil det styrke vores egen mentale position og oplevelse af situationen. Føler vi os styrkede, udstråler vi større sikkerhed og handler mere rationelt.

Talen er vores vigtigste redskab. Bevidst ordvalg og tonefald er afgørende og må stemme overens med vores kropssprog. Det vil sige at vi bevidst anvender kroppen i vores udstråling. Vi kan benytte ikke-voldelige positioner, afværgende stillinger eller ligefrem underspille vores position. Vores stemme og krop må tilsammen fremstå som konfliktmæglende.

Det er også muligt at devaluere os selv som mål. Her et lille eksempel:

Jeg står ved en hæveautomat og har netop indsat mit kort. Jeg får en fornemmelse af at en eller flere personer er kommet til og at de ikke kun står i kø. Min intuition fortæller mig at situationen ikke er helt tryg. Jeg laver en opgivende bevægelse med skuldrene, trykker afbryd transaktion og slår min hånd irriteret ind i væggen. Alt imens jeg højlydt brokker mig: “Hvad sker der! Spærret kort! Kontakt udbyder! Sig det løgn. Argh, møgbank”
Jeg vender mig irriteret og går forudrettet væk.

Måske var der ingen fare, men hvis der var, har jeg uden at skade nogen eller udsætte mig for fare sikret mig at jeg ikke er en mål. Jeg har ingenting af værdi og kan finde mig en anden hæveautomat og hæve de fornødne penge.

Den fysiske konflikt kan altså undgås, selv når konfrontationen er i gang. Nedtrapning og konflikthåndtering eller devaluering af mig selv som mål. Alle metoder er vigtige og legitime og må trænes, øves og testes i et sikkert miljø.

PDR workshop for teenagepiger

Så blev første gruppe introduceret til selvforsvar med udgangspunkt i PDR. Pigerne fra en 6. Klasse havde fået en to timers workshop, som del af et klassearrangement.

Efter en god forventningsafstemning, fik de en grundig introduktion til PDR systemets forudsætninger og vi fik en interessant dialog om, hvad selvforsvar egentlig er. En vigtig del af denne dialog var betydningen af grænser og effektiv grænsesætning.

Pigerne arbejdede derefter intenst med enkle øvelser for at afværge og sikre sig mod overfald og overgreb. De fik testet deres reelle styrke og evne til hurtigt og effektivt at kontrollere en ubehagelig situation.

Det var nu tid til endnu et teoretisk indlæg omkring myter og fakta omkring sikkerhed, overgreb og gerningsmænd. For nogle var dette en øjenåbner og gav energi til at arbejde videre med metoder til at sikre sig selv og sine venner i den svære tid i overgangen til ungdoms- og voksenliv. Der blev talt om indbyrdes aftaler, forpligtelser og aftaler med forældre.

Herefter var det igen tid til at være praktiske. Der blev arbejdet med faktiske scenarier for overgreb og anmassende adfærd, samt hvordan man effektivt og sikkert kan hjælpe en anden, som måtte befinde sig i en prekær eller ubehagelig situation.

Det var positive tilbagemeldinger og stolte smil som afsluttede dagen med ønsket om at gentage sådan en workshop igen.