Succesrig dag med teenagere

Endnu engang fik en gruppe piger mulighed for at arbejde med opmærksomhed, sikkerhed og selvbevidsthed. Pigerne fra 7. Klasse fik lov at opleve en workshop på to timer; med fokus på fakta om sikker færden, alkohol og fysisk selvforsvar.

Med baggrund i faktuelle undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen var pigerne i dialog om den kaotiske teenageperiode, hvor fester bliver lig fællesskab og adgangen til alkohol bliver aktuel. Sammen så vi på konsekvenser, muligheder og holdninger til alkohol og fællesskabers betydning for individets og gruppens selvbillede.

Pigerne arbejdede derefter med kropssprog og bevidsthed om deres omgivelser. Vi kiggede sammen på personlige grænser for opførsel og fysiske grænser for egen intimssfære.

Teknisk gik pigerne igennem enkelte scenarier og arbejdede systematisk med teknikker som er let tilgængelige og ikke komplekse, så de oplever en reel og realistisk mulighed for at kunne forsvare sig selv.

Med udgangspunkt i det naturlige flinch eller chokrefleksen arbejdede pigerne med naturligt forsvar og umiddelbare, frigørende teknikker og modangreb, for at styrke deres egen sikkerhed og forståelse for, hvad det kræver at undgå, opdage og handle.

Workshoppen sluttede med en kort introduktion til forældregruppen omkring temaet for dagen og dialog om, hvilket ansvar der påhviler forældre i teenageårene omkring unge sikkerhed og trivsel

 

PDR workshop for teenagepiger

Så blev første gruppe introduceret til selvforsvar med udgangspunkt i PDR. Pigerne fra en 6. Klasse havde fået en to timers workshop, som del af et klassearrangement.

Efter en god forventningsafstemning, fik de en grundig introduktion til PDR systemets forudsætninger og vi fik en interessant dialog om, hvad selvforsvar egentlig er. En vigtig del af denne dialog var betydningen af grænser og effektiv grænsesætning.

Pigerne arbejdede derefter intenst med enkle øvelser for at afværge og sikre sig mod overfald og overgreb. De fik testet deres reelle styrke og evne til hurtigt og effektivt at kontrollere en ubehagelig situation.

Det var nu tid til endnu et teoretisk indlæg omkring myter og fakta omkring sikkerhed, overgreb og gerningsmænd. For nogle var dette en øjenåbner og gav energi til at arbejde videre med metoder til at sikre sig selv og sine venner i den svære tid i overgangen til ungdoms- og voksenliv. Der blev talt om indbyrdes aftaler, forpligtelser og aftaler med forældre.

Herefter var det igen tid til at være praktiske. Der blev arbejdet med faktiske scenarier for overgreb og anmassende adfærd, samt hvordan man effektivt og sikkert kan hjælpe en anden, som måtte befinde sig i en prekær eller ubehagelig situation.

Det var positive tilbagemeldinger og stolte smil som afsluttede dagen med ønsket om at gentage sådan en workshop igen.

Under opbygning lidt endnu

Som det nok tydeligt fremgår er siden fortsat under opbygning. Vi håber, at siden og alle nødvendige informationer snarligt er fuldt opdateret.

Du vil kunne finde generelle informationer om selvforsvar, opmærksomhed, kurser og workshops.

Finder du ikke de nødvendige informationer er du meget velkommen til at kontakte os på mail