OODA Loopet

Når uheldet er ude og overfaldet er i gang reagerer kroppen umiddelbart i chok og refleks. Dette har vi været inde på i et tidligere indlæg. Men hvilken proces er det som går i gang i hjernen, for at afkode situationen, vurdere muligheder og handle. En populær model i selvforsvar er hentet fra det amerikanske luftvåben og kaldes et OODA loop. Modellen er udviklet af Oberst John Boyd.

Det er naturligvis et akronym og fungerer derfor bedst på engelsk; men her skal vi kort gennemgå processen og bedst muligt oversætte modellen.

OODA står for Observe – Orient – Decide – Act og er en cirkulær proces som hjernen instinktivt følger for at behandle og handle på de data den modtager i en situation som kræver handling. Lad os tale loopet ind i en situation:
Du står overfor en person som har været verbalt truende og lagt op til en konflikt. Pludseligt ser du ham løfte den ene arm, trække den lidt bagud og en knytnæve hastigt skyde frem mod dit ansigt.
Nu går din hjerne i gang:

Observe (Observer): Dit syn registrerer en handling. Armen der pludseligt bliver truende og knytnæven som farer mod dit ansigt. Din hjerne registrerer i første omgang udelukkende handlingen og lagrer den som bevægelse af et objekt der nærmer sig dit ansigt. Observationen er ret nøgtern og optager neutralt alle indtryk som det de er. Handlinger med mulige udfald

Orient (Orienter): Nu går din hjerne igang med at finde kontekst, risikovurdering og mulige udfald af scenariet. Det vil sige at du vurdere og bedømmer om knytnæven som nærmer sig er farlig og kan skade dig.  I denne fase spiller mange faktorer dog pludseligt ind. Da hjernen her forsøger at afkode situationen vil kultur, baggrund, personlighed og menneskesyn influerer på hastigheden og valgmuligheder. Erfaringer og oplevelser som ligner denne konflikt vil også påvirke processen. Orienteringsfasen kan altså påvirke den tid det tager at reagerer, da hjernen skal igennem mange lag for at kunne handle.

Decide (Beslutning): Først når hjernen har observere og vurderet i orienteringsfasen, kan du med disse oplysninger opstille hypoteser for hvad der kan ske og hvad din handling derfor bør være. Din hjerne vil reelt gennemgå flere handlemuligheder i søgen efter en optimal handling, som både skal stemme overens med det angreb du er udsat for, samt din baggrund og dit menneskesyn. Efter at have gennemgået flere muligheder bestemmer din hjerne sig for reden mest optimale handling. Det er altså først her at du bestemmer dig for hvilken handling som er mest hensigtsmæssig for at afværge den fare du lige har vurderet, for at afværge og eventuelt gengælde eller stoppe eventuelle nye angreb.

Act (Handling): Processen er nu nået til den reelle handling, som vil indholde selve forsvaret og eventuelt et modforsvar. Det er altså reelt først nu, der kan ske en fysisk handling som at løfte dine egne arme til forsvar, bevæge dig ind i angrebet for at afbøde styrken og plante din albue på kæben af overfaldspersonen. Handlingen vil, hvis den ikke er blevet afbrudt af flere angreb, begynde et nyt OODA loop, hvor du nu instinktivt vil afkode effekten af din handling og om den forsårsager din forventede reaktion hos modstanderen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *