Udgivet den

De tre D’er: Defend

Statistisk er det kun 3% af alle konfrontationer eller konflikter som ender i et fysiskt, voldeligt scenarie. Heldigvis undgår eller afværges de fleste situationer uden brug af vold.

Er overfaldet uundgåeligt er det dog nødvendigt at have redskaber, evner og teknikker til at forsvare sin ejendom, sin krop og sit liv.

Takket være evolutionen er vi bygget til og genetisk gearede til at håndtere sådanne situationer, hvor undvigelse og verbale færdigheder ikke længere er nok.

Især de grovmotoriske bevægelser der involverer brug af knæ, albuer og skub er umiddelbart til rådighed. Med udgangpunkt i chokket og den refleksbetingede reaktion, kan vi træne handlinger, agéren og modforsvar og dermed vende situationen.

Igennem arbejde med frygthåndtering og teknikker der direkte bygger på kroppens egne reflekser, kan vore muligheder for ikke at ende som offer; men som aktivt handlende forsvarer af os selv, forbedres og øges og sikres.

Vilje, determination og følelsen af sikkerhed og styrke er fundamentet for en effektiv selvforsvarsteknik, som må og skal tage udgangspunkt kroppens naturlige bevægelses- og reaktionsmønstrer.

Udgivet den

PDR workshop for teenagepiger

Så blev første gruppe introduceret til selvforsvar med udgangspunkt i PDR. Pigerne fra en 6. Klasse havde fået en to timers workshop, som del af et klassearrangement.

Efter en god forventningsafstemning, fik de en grundig introduktion til PDR systemets forudsætninger og vi fik en interessant dialog om, hvad selvforsvar egentlig er. En vigtig del af denne dialog var betydningen af grænser og effektiv grænsesætning.

Pigerne arbejdede derefter intenst med enkle øvelser for at afværge og sikre sig mod overfald og overgreb. De fik testet deres reelle styrke og evne til hurtigt og effektivt at kontrollere en ubehagelig situation.

Det var nu tid til endnu et teoretisk indlæg omkring myter og fakta omkring sikkerhed, overgreb og gerningsmænd. For nogle var dette en øjenåbner og gav energi til at arbejde videre med metoder til at sikre sig selv og sine venner i den svære tid i overgangen til ungdoms- og voksenliv. Der blev talt om indbyrdes aftaler, forpligtelser og aftaler med forældre.

Herefter var det igen tid til at være praktiske. Der blev arbejdet med faktiske scenarier for overgreb og anmassende adfærd, samt hvordan man effektivt og sikkert kan hjælpe en anden, som måtte befinde sig i en prekær eller ubehagelig situation.

Det var positive tilbagemeldinger og stolte smil som afsluttede dagen med ønsket om at gentage sådan en workshop igen.

Udgivet den

De 3 I’er : Instinkt

Det andet af vores tre I’er er Instinkt.

Hvor intuitionen er vores første redskab eller evne, når vi taler selvforsvar og i virkeligheden også menneskekendskab, så er instinktet vores genetiske arv. Det er her den automatiserede respons ligger og udspringer fra. Vi handler instinktivt, når vi reagerer på frygt og chok.

Uanset vores træning eller baggrund er vores første reaktion, når vi har glemt at lytte til intuitionen eller den ikke lige syntes tydelig, instinktivt. Vores overlevelsesmodus handler instinktivt. Du kender det sikkert, når du kommer roligt gående og noget pludselig fanger dit syn i perifirien. Inden du har registreret, hvad det er, er dine hænder allerede instinktivt og hurtigt i vejret, måske endda mens din krop samtidigt undviger det, som viser sig blot at være et blad eller et insekt.

Når vi handler instinktivt, sker det uden bevidst og målrettet resultat. Vi kan ikke træne os udenom instinktet; men vi kan træne sammen med det. Det vil sige, at vi aktivt kan tage udgangspunkt i instinktet, når vi indøver ønskelige selvforsvarshandlinger. Vores respons på uventede angreb tilsniger sig altså det instinktive handlingsmønster. Vi træner scenarier, som stimulerer vores instinkt og bygger alle responsteknikker op på dette.

På denne måde kan vi sikre at vores stratetiske respons bliver realistisk og effektivt.

Frygt har reddet vores liv siden vi først vandrede på jorden, ved at iværksætte vores instinkt. Vi er genetisk disponeret til overlevelse. Det er udgangspunktet for realistisk selvforsvar.

Udgivet den

At tænke selvforsvar

Traditionelt tænker vi ofte på selvforsvar som teknikker der udbydes som del af kampidræt eller på særlige hold for selvforsvar, hvor instruktøren ofte er hentet fra en eller anden stilart af kampidræt.
Betyder det at kun certificerede instruktører kan forsvare sig selv eller de udvalgte få som har deltaget i særlig undervisning i årevis?

Selv med min egen baggrund som instruktør i kampidræt, må jeg sige nej. Der vil være flere som har formået at forsvare sig selv udelukkende udfra en viljesakt og indignation over at få overtrådt sine grænser end mennesker med baggrund i kampidræt.

Dette kan sagtens skyldes at den trænede gebærder sig mere opmærksomt og bevidst. Det kan altså være den forebyggende adfærd, som dirigerer mig udenom overfald og konflikter. Men når først overfaldet sker vil selv mine handlinger tage udgangspunkt i min genetiske forudsætning for overlevelses. Det er altså mit overlevelsesinstinkt, som i første omgang iværksættes, fremfor min taktiske tænkning.

Derfor må selvforsvar uanset en persons øvrige baggrund tage udgangspunkt i det mest naturlige responssystem: Chokket og den ubetingede refleks.

Måske skal selvforsvar derfor i virkeligheden ikke tænkes, men udøves og opøves. Ikke med udgangspunkt i statiske og formaliserede teknikker; men på basis af kroppens allerførste respons på et angreb eller en uforudset handling fra en angriber: Refleksen

Tager selvforsvaret udgangspunkt i refleksen, kan jeg sikre min umiddelbare overlevelse og på denne bygge mit modangreb. Modangreb som naturligvis både kan være den handling jeg må udøve mod en gerningsmand, for at undgå yderligere vold mod mit sind eller legeme; men også den simple handling at undvige, løbe, forsvinde fra stedet og dermed sikre mig selv.