UNDSLIP
Du forsøgte virkelig at undgå en konflikt. Du undgik de problematiske steder. Du gik fra grillen, hvor ham med de onde øjne forsøgte at nedstirre dig og provokere.
Men her står du nu med en person helt oppe i dit ansigt. Manden fra grillen rejste sig, dada kiggede væk og kom op til disken for at bestille en ekstra cola og skubbede selvfølgelig til dig med ordene: “Hey, se dig dog for, din lille nar”.
Undslip – men hvordan og hvorhen. Du står her jo og skal lige til at bestille. Du er vel også ret til at være her. Du forsøgte at undgå en konfrontation ved at kigge væk og nu står han lige ved siden af dig og giver dig ovenikøbet skylden, for noget du ikke har gjort.
Det er så fristende at forestille sig et nærmest filmisk scenarie: du føler dig truet og retfærdigheden er ved at lide et knæk, for I har jo begge ret til at være her. Du må sige noget stærkt for at stoppe ham, når han så ikke stopper, men skubber dig sparker du ham hårdt i knæet, giver ham først en hånd på struben, efterfulgt af en albue i tindingen og et knæ mod næsen. Han går i knæ og du bestiller din mad roligt mens hans kammerater trækker ham til siden, undskyldende.
NEJ, VEL…
Det sker kun på film. Det er endnu mere sandsynligt at det ender i et gruppeslagsmål med hans to venner og politi som kommer for sent til at sikre at ingen kommer til skade og formodentlig en plet på straffeattesten.
Undslip – Sig noget: undskyld ikke og sig ikke noget provokerende. Øv dig i neutrale sætninger.
“Aj, det var også uheldigt, disken er din. Jeg tror, jeg har mere lyst til indisk mad idag…God aften til jer”
Gå roligt men bestemt. Vær venlig og sikker på at dine to vigtigste vidner: dig selv og ejeren af grillen har set at du intet har gjort for at starte en konflikt og selvsikkert sørgede for at ingen kom til skade i dag.