Der er et stort fokus på sproget og sprogets betydning i konflikter – med god grund. Med sproget påvirker, manipulerer og angriber vi hinanden. Vi kan tale om forråelse i sproget, som nødvendigvis kan være med til at optrappe konflikter.
Derfor taler vi om verbalt selvforsvar.
Jeg er inspireret af Rory Miller, som siger det lettere provokerende; og let forståeligt:
”Hvis nogen siger: Luk røven eller jeg smadrer dig, og dette eskalerer til en fight, vil du få ret svært ved at bevise at du udøvede selvforsvar, hvis du ikke bare holdt din mund. Selvforsvar handler om at forsvare din krop, ikke din stolthed”
Det er helt essentielt bevidst at arbejde med forebyggelse. At forebygge det voldelige møde kræver udover opmærksomhed også bevidsthed om din egen rolle i en konflikt. Når vi ikke er i fasen, hvor et overfald er fysisk; men hvor der endnu er kommunikation eller blot en overfusning eller et tilråb på gaden; har vi selv en aktiv rolle i at undgå eskalering.
Den hyppigste årsag til at en verbal konflikt optrappes til vold er stolthed. Jeg følte mig ramt! At føle sig ramt er en reel følelse; men hvordan du handler på det, er op til dig selv og dit selvværd. Dit selvværd bliver ikke ramt, kun din stolthed. Hvis du lader stolthed svare, vil du uvægerligt deltage i en optrapning af konflikten og en voldelig situation kan blive uundgåelig.
Verbalt selvforsvar er at være bevidst om dit sprog og din kropsholdning i det øjeblik du føler dig personlig ramt eller såret. Så længe din ejendom, din krop eller dit liv ikke er under fysisk angreb er sproget dit vigtigste redskab til at forsvare dig selv.
I det verbale overfald er angreb IKKE det bedste forsvar. Snarere tværtimod.
Tilbage til Rory Millers citat. Du kunne jo bare have lukket røven, holdt din mund og vendt dig bort fra stedet.
Lyt til hvad der bliver sagt, undvig angrebet ved ikke at angribe tilbage, blot fordi du føler dig såret. Gå fra stedet.
Du har intet at miste. Din stolthed er helt din egen.